Ny in-store Click & Collect-løsning

I dag lancerer Qmatic sin nye løsning til in-store kundeoplevelser i forbindelse med Click & Collect-situationer. Løsningen bygger på virksomhedens erfaringer med hvert år at facilitere to milliarder kundeinteraktioner på verdensplan. Den repræsenterer desuden et vigtigt innovativt tiltag i forhold til rent faktisk at gøre Click & Collect til den perfekte, ubesværede indkøbsoplevelse, som konceptet er beregnet til at være.

De seneste år har Click & Collect udviklet sig til en global tendens, og 40 % af detailhandlerne har oplevet yderligere vækst inden for denne forbrugeradfærd i 2017.* Muligheden for både at vælge dine varer og betale dem online – med alle de fordele, dette indebærer – uden at skulle vente på at få dem leveret er et indkøbssystem, der appellerer til stadigt flere af de forbrugere, som handler på nettet. I stedet for at vente på levering får du mulighed for selv at hente dine varer på et tidspunkt og sted, der passer dig.

Indtil nu er denne tendens med brug af flere kanaler i mange tilfælde dog endt med at skuffe. Mange detailmiljøer kæmper med at kunne tilbyde en fantastisk oplevelse til de af deres onlinekunder, der vælger at afhente varerne i butikken. Rent faktisk kan 53 % af detailhandlerne nikke genkendende til, at de oplevelser, de tilbyder henholdsvis online og in-store, ikke stemmer overens.* Dårlig skiltning, mangelfuld kundeinformation og mangel på tydeligt markerede vareafhentningsområder er med til at besværliggøre afhentningsprocessen. Kunder kan ende med at stå og vente i lange køer frem for at opleve de fordele, som man ellers havde for øje under udviklingen af Click & Collect.

De nye skalerbare Click & Collect-løsninger fra Qmatic giver forbrugeren mulighed for at tjekke ind ved ankomst – enten ved en selvbetjeningskiosk eller hos en medarbejder ved indgangen, som er udstyret med en mobilenhed og kan sørge for hurtig betjening. Indtjekningen giver desuden butikspersonalet præcis besked om, hvem der er ankommet, så ordren kan lokaliseres og sættes frem til afhentning. Via sms eller e-mail informerer systemet kunden om, hvad der sker lige nu, og det kan også vise kunden hen til det konkrete afhentningsområde eller lignende. Når ordren er klar, giver Qmatic-systemet kunden besked.

Der er mange fordele ved Click & Collect-løsningen fra Qmatic: Den giver både personale og forbrugere information i løbet af deres respektive processer. Endnu vigtigere giver den også detailhandlerne en fantastisk mulighed for at indrette deres butiksmiljøer på en måde, der får kunden til at kigge på andre varer, mens han eller hun venter. Det forvandler en ofte passiv og frustrerende venteoplevelse til en aktiv og stimulerende venteoplevelse, som fører til øget salg og generel kundetilfredshed.

"Qmatic-systemet er meget skalerbart", siger Ellen Hartelius, Product Manager hos Qmatic i Mölndal, Sverige. "Det giver blandt andet mulighed for at inkorporere kundetilfredshedsundersøgelser og skabe forbindelse til digital skiltning, og det, at vores systemer indsamler omfattende data vedrørende alle trin i processen, har stor betydning for mange detailhandlere."

Storbritannien har været frontløber, når det gælder Click & Collect-bølgen, og Vanessa Walmsley, som er Managing Director for Qmatic UK, har været dybt involveret i udviklingen af den nye Click & Collect-løsning.

Vanessa fremhæver især de nye muligheder, som Qmatic-løsningen giver detailhandlerne, i takt med at den generelt stigende nethandel på globalt plan uden tvivl er med til at stille spørgsmålstegn ved fremtiden for handel i fysiske detailbutikker.

"Mange brands har store udfordringer med at tilbyde varer gennem flere kanaler og med at finde ud af, hvilken rolle den fysiske butik helt konkret skal spille i fremtiden. Skal butikkerne f.eks. være mindre, eller skal der være færre af dem? Fordelen ved Click & Collect er, at det får kunden ind i den fysiske butik igen. Det indebærer en fantastisk mulighed for at udvikle nye tiltag, såsom VIP-shopping samt at præsentere kunderne for produkter med høj fortjeneste i afhentningsområdet. Det er måske detailhandlernes bedste mulighed for at få tag i den nye generation af forbrugere."

Den nye Click & Collect-løsning fra Qmatic bliver præsenteret på NRF-messen i New York den 14.-16. januar 2018.

*Resultater fra undersøgelse gennemført af Vanson Bourne blandt 100 detailhandlere i april 2017.